Bar med sofa og stole i Dubai

10 steder at gå i byen i Dubai

Bar med sofa og stole i Dubai

De Forenede Arabiske Emirater har en del regler, når det kommer til alkoholservering, derfor er de fleste barer og natklubber tilknyttet til hoteller, som er tre-stjernet som minimum. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gå ud og more dig. På listen her vil du finde 10 populære steder at gå i byen i Dubai.


1. Pure Sky Lounge – Hilton Dubai the Walk

Nyd solnedgangen over den Persiske Golf og Palm Jumeirah fra 35. etage på den famøse Pure Sky Lounge. Her kan du først værdsætte en fantastisk seks-retters middag, hvorefter omgivelserne ændres til natklub, musikkens lydniveau øges, og du kan få lækre drikke i baren. I baren finder du alle de klassiske cocktails, men også nogle af stedets egne signatur cocktails, som blandt andet Marshmellow Martini.

Pure Sky Lounge har åbent frem til kl. 02 om natten, så book bord for at sikre dig en plads i denne luksuriøse lounge.

Pure sky bar - Hilton Dubai the walk
Level 43 four points by sheraton

2. Level 43, Four Points by Sheraton

Fra denne skybar vil du kunne se de ikoniske landemærker som Burj Khalifa, Burj Al Arab, Dubai Mall og Atlantis Hotel. Udsigten bliver ofte beskrevet som unik og betagende. Skybaren ligger på 43. etage på hotel Four Points by Sheration. Level 43 egner sig som en perfekt skybar, hvis du søger et sted med mere mulighed for afslapning, rolige og luksuriøse omgivelser, hvor en cocktail efter middagen kan indtages til afslappende toner fra dj’en.

3. Barasti Beach Bar

En perfekt strandbar at benytte til at forfriske sig selv med en kold genstand i sandet tæt ved vandkanten. Om aftenen kommer verdenskendte dj’s og spiller musik til nattelange fester. Med havet på den ene side, og Dubai Marina på den anden, giver Barasti Beach Bar de perfekte omgivelser til enten at nyde en cocktail, eller feste til langt ud på natten.

Barasti Beach Bar Dubai om aftenen

4. Bliss Lounge

Med havet som udsigt, og Jumeirah Beach Road i baggrunden, danner Bliss Lounge de perfekte rammer for en aften ude i Dubai. Her er der lejlighed til enten at danse på stranden i sandet, eller på dansegulvet. Bliss Lounge har ofte verdenskendte dj’s som spiller til de sene nattetimer og giver dig en helt ekseptionel festlig oplevelse.

5. Coco on 8 – Hotel Media One

På Dek On 8 på Media One Hotel findes Coco Lounge, som byder på en anderledes scene for en aften ude i Dubai. Her er der tradition for temaaftner flere gange om ugen, f.eks. latinaften på torsdage. Coco on 8 dækker over et udendørsområde med en lækker pool og et stort indendørsområde med bar og have. En oplagt idé at tage til dig, hvis du vil opleve nattelivet i Dubai med en ny grundtanke for tematik.

Coco on 8 om aftenen
Stor natklub i Dubai

6. White Dubai

Er du på udkig efter en natklub, hvor festlighederne fortsætter i timevis til den lyse morgen, så er White Dubai uden tvivl stedet at besøge. White Dubai er den første high tech udendørs rooftop natklub. Klubben er beliggende ved Meydan Racecourse Grandstand og er et af de meget populære steder i byen. På dage, hvor stedet har optrædende artister, kan ventetiden godt ende op mod en time. White Dubai er et kendissted i Dubai, og flere berømtheder vælger at tage i byen her, når de er i Dubai.

7. Club Boudoir

Med en plads på top fem over bedste klubber i De Forenede Arabiske Emirater, er Club Boudoir et sted som mange foretrækker. Over 200 kendte mennesker har besøgt denne famøse klub og over de sidste 13 år, er Boudoir blevet en legende for festsøgende mennesker. Club Boudoir er en del af det fem-stjernet hotel, Dubai Marine Beach Resort & Spa og er helt afgjort en anbefalet klub at træde ind på.

Kendt natklub i Dubai
Bar med musik i Dubai

8. Soho Garden

Soho Garden inviterer til en aften fyldt med musikoptrædener fra lokale og internationale kunstnere. Dette sted bestræber sig på at være de førende inden for underholdning i De Forenede Arabiske Emirater. Her kan du opleve nye talenter og opdage ny musik og ellers nyde stemningen og det indbydende miljø der præger Soho Garden.

9. Neos Lounge

På 63. etage findes der en fantastisk udsigt over Downtown Dubai med en direkte betagende udsigt til både Burj Khalifa og Dubai Fountain. I skybaren finder man alt fra klassiske cocktails til iskolde øl, som bliver serveret til afslappende toner. Et perfekt sted, hvis man ønsker at sætte livet lidt på standby og bare nyde en smagsrig drink i flotte omgivelser.

Bar med udsigt over Dubai
Luna Sky Bar Four Seasons Dubai

10. Luna Sky Bar

Four Seasons Hotel Dubai byder på en hyggelig skybar med udsigt til Dubais landemærker. Her finder du et udvalg af de drinks, du kender og elsker, men også nogle af stedets egne spændende kreationer. Få en udsigt over Dubai i et besindigt miljø og dæmpede musiske, toner i baggrunden på den elegante Luna Sky Bar.

Med masser af gode steder at nyde en kold drink eller dansegulve til at slå sig løs, er der rig mulighed for at komme ud og more sig. Nogle barer og klubber kan muligvis blive for dyre for din smag, men der er heldigvis gode alternativer. 

Ønsker du at se budgetvenlige oplevelser i Dubai? 

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 HOTELLER

TOP 10 AKTIVITETER

TOP 10 RESTAURANTER

Få hjælp af en rejsekonsulent

Fortæl os om jeres ønsker og få hjælp fra en professionel rejsekonsulent.Angiv så vidt muligt gerne datoer, antal personer og ønsker, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.