Metrostation i Dubai

Guide til Dubai – Transport

At finde vej og navigere rundt i Dubai kan være en udfordring, alt fra lufthavn til metro, bus og taxi. Her får du en samlet oversigt med tips til at komme rundt på den letteste måde.


Fly

Dubai har 3 lufthavne, der alle er muligheder at flyve til. Den mest kendte og brugte lufthavn er Dubai International Airport (DXB), som er hovedsæde for Emirates flyflåde. Dubai International Airport er inddelt i flere terminaler. Emirates benytter de nye moderne terminaler, mens andre flyselskaber anvender de mindre ekstravagante terminaler. Dubai International Airport ligger ca. 15 km uden for Dubai centrum.

Al Maktoum International Airport (DWC) er en af de nyere lufthavne, hvor der fortsat bliver udvidet. Planen er at Al Maktoum International Airport skal være en del af udviklingen af Dubai South. Når projektet står færdigt, vil det dække over et område på ca. 6,7 mio. km2, hvor der skal være ejendomme, underholdning- og shoppingcentre. Al Maktoum International Airport ligger ca. 40 km fra centrum af Dubai.

Den sidste mulighed er Sharjah International Airport. Der er ingen direkte fly fra Danmark, så det vil kræve en mellemlanding for at komme til lufthavnen. Lufthavnen bliver primært brugt til godstransport, men selskaber som Pegasus Airlines og Turkish Airlines benytter lufthavnen som flydestination. Lufthavnen ligger ca. 25 km uden for Dubai centrum.

Udsigt over Dubai fra fly
Metroen i Dubai

Metro

Metroen i Dubai har to linjer, den røde og den grønne, der begge er ideelle at benytte som besøgende. De kører fra Dubai International Airport og igennem byen, hvor de passerer de mest besøgte og travleste områder. Metroen er verdens største metro uden chauffør og har air condition, hvilket gør det behageligt at anvende metroen på meget varme dage. Afhængigt af ens besøg, kan du købe enkeltbilletter på stationerne, eller et Nol kort, som svarer til det danske rejsekort. Der sættes penge ind på Nol kortet, og det scannes ved hver rejse. Metroen kører både over og under jorden.

Bus

Busbilletter er billige, og det er en nem måde at komme rundt i byen på. Der kører busser til og fra alle lufthavnene, og de kører forbi alle de populære steder. Det er en god idé at tage en oversigt over buslinjerne i brug, så er man sikret at ankomme til de rigtige destinationer. Busserne kører hele døgnet rundt, men husk at buschaufførerne ikke tager imod kontanter. Derfor er det en god idé at have et Nol kort, hvis du vælger at benytte busserne.

Bus i Dubai
Duba Taxi skilt

Taxa

Ved at tage en taxa rundt i Dubai er du sikret at komme til det rette sted og næsten helt til døren. Da de fleste taxachauffører kommer fra Pakistan eller Indien, er det ikke sikkert, at de kender hver eneste gade i Dubai. Derfor er det en god idé at oplyse navnet på hotellet eller restauranten, samt hvilket område i Dubai, du ønsker at komme til. Et eksempel kunne være Hotel Intercontinental, Dubai Marina. Du kan stoppe en taxa på gaden eller få receptionen til at ringe efter en. I lufthavnen er der tydlige skilte til, hvor du kan finde en taxa.

Uber

Uber bruges mange steder i verden, og det er hyppigt anvendt i Dubai. Du kan derfor trygt tage en Uber rundt, og oftest er det billigere end taxa. Hvis du gerne vil have en luksusoplevelse, findes der chauffører, som kører rundt i Ferrari, Lamborghini eller Maserati.

Cykler i Dubai

Cykel

Det er muligt at udforske byen på cykel, og efterhånden kommer der flere og flere cykelstier rundt omkring i Dubai. Det er dog stadig ikke normalt at cykle i Dubai, så du skal være meget opmærksom på billister, når du færdes rundt på cykel. Hvis du tager uden for byen, er der bedre cykelmuligheder. Der er lavet en 86 km lang cykelrute i ørken, hvor der er rig mulighed for at tage en lang cykeltur.

Der er masser af muligheder og måder at komme rundt i Dubai på. Uanset hvad vil du altid kunne få et fantastisk syn af byen. Der er mange utrolige ting at se i Dubai og du vil selvfølgelig ikke gå glip af dem.

Ønsker du at høre mere om hvilke seværdigheder, du skal se i Dubai

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 HOTELLER

10 STEDER AT GÅ I BYEN

TOP 5 STRANDE

Få hjælp af en rejsekonsulent

Fortæl os om jeres ønsker og få hjælp fra en professionel rejsekonsulent.Angiv så vidt muligt gerne datoer, antal personer og ønsker, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.