Ofte stillede spørgsmål

Inden din rejse kan det være at du har mange spørgsmål, eksempelvis hvornår modtager jeg mine rejsedokumenter, kræver det visa at rejse ind i de Forenede Arabiske Emirater eller er forsikringer inkluderet?

Vi har samlet en oversigt hvor de spørgsmål vi har modtaget ofte. Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os via chatfunktionen i venstre hjørne. 

Hvornår modtager jeg mine rejsedokumenter?

Du vil modtage dine rejsedokumenter så de er i hænde før afrejse og uden ugrundet ophold. Det er dit ansvar at læse alle rejsedokumenter igennem og gøre Expo Travel opmærksom på eventuelle fejl uden unødvendig forsinkelse. Vi anbefaler at du har dine rejsedokumenter med dig under hele din rejse, enten elektronisk eller printet.

Hvor længe skal mit pas være gyldigt? 

Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen. Midlertidige og forlængede pas er ikke gyldige. Danske proviserede pas og nød pas anerkendes udelukkende til udrejse og der stilles krav om politirapport, stempel fra immigrations-myndighederne og stempel fra retten i landet.

 

Skal jeg selv sørge for visum? 

Det kræver ikke visum at opholde sig i Dubai i mindre en 90 dage. Ved ankomst til Dubai Lufthavn vil du få et stempel i passet med indrejsedato. Du skal derfor have mindst 2 blanke sider i passet.

 

Hvilken valuta anvendes i de Forenede Arabiske Emirater?

Valutaen i Dubai er Arabiske Emirater Dirham, AED. Det kan være svært at veksle i din egen bank. Derfor anbefaler vi at du veksler i lufthavnen enten ved afrejse fra Danmark eller ved ankomst i Dubai. Du kan også benytte dit danske bankkort i Dubai, men vær opmærksom på at der vil være gebyr på både betalinger og når du hæver.

Er forsikringer inkluderet, når jeg bestiller en rejse? 

Som udgangspunkt er der ingen forsikringer inkluderet, når du bestiller din rejse. Inden du gennemfører dit køb har du mulighed for at tilføje afbestillings- og rejseforsikring. Expo Travel samarbejder med Gouda, så når du tilkøber en forsikring bliver den tegnet hos Gouda. Din afbestillingsforsikring dækker hvis du bliver forhindret i at rejse. Din rejseforsikring dækker dig når du er afsted på din rejse. 

Hvis du ikke har tilkøbt forsikringer og ønsker dette, så kontakt os venligst snarest efter bestilling af din rejse.

Er det sikket at rejse til De Forenede Arabiske Emirater?

De Forenede Arabiske Emirater er verdens 2. mest sikre sted ifølge World Economic Forum. Dubai er en meget sikker by at færdes i, og gadetyveri er en sjældenhed. Det er sikkert at køre med taxa om aftenen og at gå alene rundt i de befærdede områder. De største farer i Dubai er hensynsløs kørsel og køretøjer, der ignorerer fodgængere. Tjek altid en ekstra gang, inden du krydser vejen.

Er alt transport inkluderet i min rejse?

Som udgangspunkt er der ikke inkluderet noget transport til din rejse. Hvis du har tilkøbt transfer, vil der ved ankomst til Dubai vente en chauffør på dig. Tilkøbt transfer gælder til og fra hotellet. Ved ændringer i ankomst eller afrejsetidspunkt vil Expo Travel gøre chaufføren opmærksom på dette. Hvis du ikke har tilkøbt transfer og ønsker at tilkøbe dette, så kontakt os venligst.

Hvilken valuta anvendes i De Forenede Arabiske Emirater?

Valutaen i Dubai er Arabiske Emirater Dirham, AED. Det kan være svært at veksle i din egen bank. Derfor anbefaler vi at du veksler i lufthavnen enten ved afrejse fra Danmark eller ved ankomst i Dubai. Du kan også benytte dit danske bankkort i Dubai, men vær opmærksom på at der vil være gebyr på både betalinger og når du hæver.

 

Hvilken valuta anvendes i de Forenede Arabiske Emirater?

Valutaen i Dubai er Arabiske Emirater Dirham, AED. Det kan være svært at veksle i din egen bank. Derfor anbefaler vi at du veksler i lufthavnen enten ved afrejse fra Danmark eller ved ankomst i Dubai. Du kan også benytte dit danske bankkort i Dubai, men vær opmærksom på at der vil være gebyr på både betalinger og når du hæver.

Skal jeg tænke over min påklædning under min rejse?

Den største religion i De Forenede Emirater er islam, hvilket bør tillægges opmærksomhed ift. påklædning. For mænd anses det som acceptabel påklædning, hvis man er iført shorts der går ned til knæene, og t-shirt som dækker skuldrene. På restauranter om aftenen skal mænd være klædt i lange bukser og lukkede sko. For kvinder er det anset at man er iført tøj, der ikke er for afslørende og ikke er for kort. På restauranter om aftenen skal kvinder have skuldre og knæ tildækket.

I ØNSKES EN GOD REJSE

10 steder at gå i byen i Dubai

Bar med sofa og stole i Dubai

De Forenede Arabiske Emirater har en del regler, når det kommer til alkoholservering, derfor er de fleste barer og natklubber tilknyttet til hoteller, som er tre-stjernet som minimum. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gå ud og more dig. På listen her vil du finde 10 populære steder at gå i byen i Dubai.


1. Pure Sky Lounge – Hilton Dubai the Walk

Nyd solnedgangen over den Persiske Golf og Palm Jumeirah fra 35. etage på den famøse Pure Sky Lounge. Her kan du først værdsætte en fantastisk seks-retters middag, hvorefter omgivelserne ændres til natklub, musikkens lydniveau øges, og du kan få lækre drikke i baren. I baren finder du alle de klassiske cocktails, men også nogle af stedets egne signatur cocktails, som blandt andet Marshmellow Martini.

Pure Sky Lounge har åbent frem til kl. 02 om natten, så book bord for at sikre dig en plads i denne luksuriøse lounge.

Pure sky bar - Hilton Dubai the walk
Level 43 four points by sheraton

2. Level 43, Four Points by Sheraton

Fra denne skybar vil du kunne se de ikoniske landemærker som Burj Khalifa, Burj Al Arab, Dubai Mall og Atlantis Hotel. Udsigten bliver ofte beskrevet som unik og betagende. Skybaren ligger på 43. etage på hotel Four Points by Sheration. Level 43 egner sig som en perfekt skybar, hvis du søger et sted med mere mulighed for afslapning, rolige og luksuriøse omgivelser, hvor en cocktail efter middagen kan indtages til afslappende toner fra dj’en.

3. Barasti Beach Bar

En perfekt strandbar at benytte til at forfriske sig selv med en kold genstand i sandet tæt ved vandkanten. Om aftenen kommer verdenskendte dj’s og spiller musik til nattelange fester. Med havet på den ene side, og Dubai Marina på den anden, giver Barasti Beach Bar de perfekte omgivelser til enten at nyde en cocktail, eller feste til langt ud på natten.

Barasti Beach Bar Dubai om aftenen

4. Bliss Lounge

Med havet som udsigt, og Jumeirah Beach Road i baggrunden, danner Bliss Lounge de perfekte rammer for en aften ude i Dubai. Her er der lejlighed til enten at danse på stranden i sandet, eller på dansegulvet. Bliss Lounge har ofte verdenskendte dj’s som spiller til de sene nattetimer og giver dig en helt ekseptionel festlig oplevelse.

5. Coco on 8 – Hotel Media One

På Dek On 8 på Media One Hotel findes Coco Lounge, som byder på en anderledes scene for en aften ude i Dubai. Her er der tradition for temaaftner flere gange om ugen, f.eks. latinaften på torsdage. Coco on 8 dækker over et udendørsområde med en lækker pool og et stort indendørsområde med bar og have. En oplagt idé at tage til dig, hvis du vil opleve nattelivet i Dubai med en ny grundtanke for tematik.

Coco on 8 om aftenen
Stor natklub i Dubai

6. White Dubai

Er du på udkig efter en natklub, hvor festlighederne fortsætter i timevis til den lyse morgen, så er White Dubai uden tvivl stedet at besøge. White Dubai er den første high tech udendørs rooftop natklub. Klubben er beliggende ved Meydan Racecourse Grandstand og er et af de meget populære steder i byen. På dage, hvor stedet har optrædende artister, kan ventetiden godt ende op mod en time. White Dubai er et kendissted i Dubai, og flere berømtheder vælger at tage i byen her, når de er i Dubai.

7. Club Boudoir

Med en plads på top fem over bedste klubber i De Forenede Arabiske Emirater, er Club Boudoir et sted som mange foretrækker. Over 200 kendte mennesker har besøgt denne famøse klub og over de sidste 13 år, er Boudoir blevet en legende for festsøgende mennesker. Club Boudoir er en del af det fem-stjernet hotel, Dubai Marine Beach Resort & Spa og er helt afgjort en anbefalet klub at træde ind på.

Kendt natklub i Dubai
Bar med musik i Dubai

8. Soho Garden

Soho Garden inviterer til en aften fyldt med musikoptrædener fra lokale og internationale kunstnere. Dette sted bestræber sig på at være de førende inden for underholdning i De Forenede Arabiske Emirater. Her kan du opleve nye talenter og opdage ny musik og ellers nyde stemningen og det indbydende miljø der præger Soho Garden.

9. Neos Lounge

På 63. etage findes der en fantastisk udsigt over Downtown Dubai med en direkte betagende udsigt til både Burj Khalifa og Dubai Fountain. I skybaren finder man alt fra klassiske cocktails til iskolde øl, som bliver serveret til afslappende toner. Et perfekt sted, hvis man ønsker at sætte livet lidt på standby og bare nyde en smagsrig drink i flotte omgivelser.

Bar med udsigt over Dubai
Luna Sky Bar Four Seasons Dubai

10. Luna Sky Bar

Four Seasons Hotel Dubai byder på en hyggelig skybar med udsigt til Dubais landemærker. Her finder du et udvalg af de drinks, du kender og elsker, men også nogle af stedets egne spændende kreationer. Få en udsigt over Dubai i et besindigt miljø og dæmpede musiske, toner i baggrunden på den elegante Luna Sky Bar.

Med masser af gode steder at nyde en kold drink eller dansegulve til at slå sig løs, er der rig mulighed for at komme ud og more sig. Nogle barer og klubber kan muligvis blive for dyre for din smag, men der er heldigvis gode alternativer. 

Ønsker du at se budgetvenlige oplevelser i Dubai? 

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 HOTELLER

TOP 10 AKTIVITETER

TOP 10 RESTAURANTER

Top 5 spændende lokalmarkeder i Dubai

Om du søger nye smykker, ting til krydderihylden, begge dele eller bare gode oplevelser, så de lokale souks i Dubai svaret på din søgen. Der findes mange lokale markeder i Dubai, som har alt, hvad du kan komme i tanke om. Her får du listen med de 5 mest spændende markeder i Dubai.


 

Smykkemarked i Dubai Mall

I et af De Forenede Arabiske Emiraters største shopping center, The Dubai Mall, støder du på mere end 40 forskellige smykkeforretninger i centerets eget arabiske smykkemarked. Her finder du moderne smykker, smedet af værdifulde metaller, som guld, sølv og platin, udsmykket med enestående ædelsten. Mød de lokale smykkemagere og få et indblik i deres kulturarv og passion omkring den kunst, de udfører. Bliv betaget af de utroligt kompliceret og fantastiske designs, som bliver kreeret på dette fascinerende marked. Få skabt det helt ekstraordinære smykke til dig, en ven eller et familiemedlem og få et yndigt minde fra din tur til Dubai.

Smykkemarked i Dubai-Mall
Marked med guld i Dubai

Gold Souk

Guldets by, som Dubai også kaldes, indeholder selvfølgelig markedet Gold Souk. Et utrolig kendt marked med masser af liv og smykker designet af specialfremstillet materialer. Om du bare er kommet for at kigge eller leder efter noget helt bestemt, så er det uden tvivl en oplevelse, du ikke må passere. Her kan du finde noget helt særligt til dig selv eller en du har kær. Er du på udkig efter guld, sølv, platin, diamanter eller perlekæder, Gold Souk har det hele. Strædet er fyldt med kunstnere og handlende, så du finder helt sikkert noget, der tiltaler lige netop dig. 

Du er sikret at alle vare, du køber, er den ægte vare, da produkterne er reguleret i henhold til lovgivningen i Dubai. Derfor er det også faste priser på Gold Souk, så her vil der ikke være mulighed for forhandling af prisen. Gå ikke glip af dette populære marked, der er præget af dekorativ, arabisk kreativitet.

Souk Al Bahar

På dette mangfoldige marked forener det moderne og det traditionelle sig med hinanden. Efter en gåtur på den elegante gangbro over den smukke flod, Burj Lake ved foden af Burj Khalifa, finder du dig selv på markedet Souk Al Bahar. Navnet betyder ”sømandens marked” og området præges af en kombination af shopping, underholdning og gastronomi. Her bliver der handlet alt fra dadler og arabiske kager til smykker og souvenirs. 

På dette marked finder du over 100 forskellige shops, 22 restauranter og en lang gade med en blanding af mode, arabisk håndværk, parfumer og antikke genstande. Efter en tur på dette livlige marked, bør du tage en tur ovenpå og nyde en af byens bedste udsigter, der inkluderer aftenshowet fra det ikoniske vandfald, The Dubai Fountain.

Marked om aftenen i Dubai
Marked med parfumer i Dubai

Perfume Souk

Af vejen fra Gold Souk, kommer du frem til Sikkat Al Khali Street og finder Deira’s Perfume Souk. Her finder du alverdens parfumer, olier og skønne dufte, som dette eksotiske marked hovedsageligt er domineret af. Selv mængden er variabel fra store opbevaringsdunke til små hætteflasker med parfume. Du kan således også få produceret din helt egen personlige duft af erfarne professionelle parfumemagere. Bliv draget af de mange forskellige aromaer i alle retninger og oplev den duft, der er kendetegnet for det arabiske liv. Lær om de kompliceret duftmaterialer, og hvordan parfumerne bliver skabt. Få blandet din helt egen unikke duft, der tiltaler dig, i en flaske, så du kan forfriske dig selv når som helst på farten.

Spice Souk

Lige ved siden af Gold Souk, ligger det lige så kendte og dragende krydderimarked Spice Souk. Her møder du chefkokke i den livlige folkemængde, der har forskellige krydderier i massevis af farver og varianter. Du har chancen for at gøre en god gammeldags handel, da dette marked, i Deira, er et knudepunkt i Dubai for handel. Udover krydderier finder du også frisk frugt, nødder og blandet lokal te. Udnyt endelig muligheden til at udforske dette farverige marked og køb efter eget personligt valg. Indtag de eksotiske dufte, smag det spændende udvalg og fyld dit inventar med dine favoritter.

Krydderimarked i Dubai

Der stande og boder til en hver smag og alle muligheder for at købe noget til sine kære eller en simpel souvenir. Uanset om du køber noget eller ej, er Dubais souks en usammenlignelig oplevelse.

Ønsker du at høre mere om oplevelser og aktiviteter i Dubai?

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 STRANDE

TOP 5 HOTELLER

GODT AT VIDE INDEN DIN REJSE

Top 5 strande i Dubai

Når du trænger til en god omgang afslapning og solbadning, så er stranden selvfølgelig det oplagte valg. Dubai vader i masser af lækre strande, og her får du de 5 lækreste strande, vi anbefaler.


 

Sunset Beach

En strand med udsigt til Burj Al Arab, der er det eminente sted for afslapning i sandet med den dejlige sol, er Sunset Beach også kaldet Umm Suqeim Beach. De rolige omgivelser giver dig rig mulighed for at slikke en masse sol, tage en lur, læse en god bog eller anden form for afslappende aktivitet. Få billeder med det blanke hav, det fine sand og selvfølgelig det legendariske Burj Al Arab i baggrunden. Stranden er også en perfekt mulighed for en god løbetur om morgenen eller om aftenen, hvor du også kan opleve den magiske solnedgang. Skal du helt ned i 1. gear og ikke tænke på andet en ro og mag, så er Sunset Beach dit absolutte spot.

Sunset Beach med Burj Al Arab
kite surfere ed Burj Al Arab

Kite Beach

Foretrækker du en mere aktiv atmosfære på stranden, så er Kite Beach, som den mest sportslige strand i Dubai, det perfekte sted for diverse aktiviteter. Her er der anledning til at spille beachvolley, padleboarde, ro i kajak og så er stranden også, som navnet indikerer, den foretrukne lokation for kite surfere. Når du ikke prøver kræfter af i vandet, er der andre aktiviteter på land, som en skaterpark, trampolin og legeområde til de mindste. Et sted med aktiv underholdning for hele familien. I området ligger også lækre caféer, hvor du kan få lidt at spise efter de mange aktiviteter på denne livlige og sportslige strand. 

Black Palace Beach

Hvis du trænger til at komme lidt væk fra bylivets atmosfære, så finder du det mest rolige vand og en helt uberørt kystlinje ved Black Palace Beach. Navnet kommer af, at stranden ligger tæt ved Dubais royale palads, og derudover har den også en fantastisk udsigt. Fra stranden kan du se ud til både Burj Al Arab og Palm Jumeirah, der danner en helt ekseptionel baggrund til dit feriebillede fra dette eminente spot. Et sted uden aktiviteter, men et godt sted at opholde sig for at nyde tilværelsen og komme lidt væk fra byens liv og festligheder.

Black Pearl Beach Dubai
Al Mamzar Park

Al Mamzar Beach Park

Er én strand ikke nok, så besøg Al Mamzar Beach Park, som ikke bare har én men hele fem kridhvide lækre strande at sole sig på med det herlige vand at svømme i. Efter en tur over en stor græsplæne, cykelstier og dansende palmer, kommer dette kæmpe luksuriøse strandareal til syne. Udover strandene finder du også tre indbydende pools i Al Mamzar til afslapning. For et mindre gebyr, kan du spendere dagen i parken, der indeholder grillområder, legepladser og laguner. Lej en liggestol eller book en privat strandhytte. Al Mamzar Beach Park tilbyder alt, hvad du behøver til en perfekt dag i det fri. 

La Mer

En strand, der skiller sig ud med sine nærliggende farverige hytter, kunstdisplays og massevis af butikker og restauranter. La Mer har muligheder for alle, om du enten har lyst til lidt god mad, tage ud og shoppe, slappe af i sandet ved det blanke turkise vand eller endda tage i vandland. Besøg også signaturattraktionen, som er den oppustelige trampolinpark, Hawa Hawa. Både børn og voksne bliver underholdt i dette begivenhedsrige område, der anlægger samlingspunkt for en helt ideel tur til stranden.

En god blanding af rene sandstrand, spejlblankt vand og masser af sol er hvad der venter i Dubai. Flere steder har du også udsigt til nogle af de helt store seværdigheder, som også er et guddommeligt syn for øjet.

Ønsker du at høre mere om seværdigheder i Dubai?

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 10 AKTIVITETER

10 BUDGETVENLIGE OPLEVELSER

GODT AT VIDE INDEN DIN REJSE

Ting du bør vide, inden du rejser til Dubai

Når du rejser til et nyt land eller en ny by, er det godt at have sat sig ind i de generelle retningslinjer, samt om der er noget du skal være opmærksom på. Vi har samlet den information, som kan være vigtig at vide på forhånd.


Flybilletter

Det anbefales at undersøge priser for flybiletter i god tid for at følge udviklingen i priserne. Der findes flere forskellige afgange til Dubai fra København.

Emirates flyver dagligt fra København til Dubai. Flyveturen tager lidt over 6 timer, og koster i gennemsnit 3200 kr. tur/retur.

Et billgere alternativ ift. fly er KLM, Turkish Airlines, Swiss og Lufthansa, der alle har flyvninger til Dubai. Alle afgange er dog med mellemlandinger.

Ved køb af flybilletter, er det vigtigt at tjekke hvilken lufthavn, flyet lander i, da der er to i Dubai. Den største og mest kendte er Dubai International Airport (DXB).

flybilletter på tastatur
Arabisk pas på bord

Pas og visum

Når du rejser til De Forenede Emirater, bør du være opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemrejsedatoen. Midlertidige pas eller forlængede pas gælder ikke, hvilket kan skabe risiko for afvisning i lufthavnen enten i Danmark eller i Dubai.

Et ophold i De Forenede Arabiske Emirater uden et visum er muligt i op til 90 sammenhængende dage

Påklædning

Den største religion i De Forenede Emirater er islam, hvilket bør tilgives ekstra opmærksomhed ift. påklædning. For mænd anses det som acceptabel påklædning, hvis man er iført shorts, der går ned til knæene og t-shirt, som dækker skulderne. På restauranter om aftenen skal mænd være klædt i lange bukser og lukkede sko. For kvinder er det anset at man er iført tøj, der ikke er for afslørende og ikke er for kort. På restauranter om aftenen skal kvinder have skuldre og knæ tildækket.

4 personer i Dubai
Duba Taxi skilt

Taxa

At køre med taxa i Dubai er en nem måde at komme rundt på. Der er mange taxaer til lave priser. Flere taxachauffører kan være udenlandske og komme fra eksempelvis Pakistan og Indien, hvilket gør, at de måske ikke er så godt kendt Dubai, som forventet. Det kan derfor være tilfældet, at de ikke kender alle veje i Dubai. 

Af den grund er det en god idé at sige navnet på hotellet, og evt. informere chaufføren om, hvilken bydel du skal til. Forklar også gerne hvad dit hotel ligger i nærheden af, hvis det er muligt det ligger, så chaufføren med sikkerhed finder den hurtigste vej. Det er derfor en klar fordel at have lidt baggrundsinformation om dit hotel og de nærtliggende ting, specielt hvis det drejer sig om et mindre hotel.

Alkohol

Det er ikke muligt at købe alkohol i butikker og tage med sig videre. Det eneste salg af alkohol er på barer og restauranter, som ofte er tilknyttet hoteller, der har 3 stjerner eller mere. Der findes, på de fleste barer, specielle tilbud i løbet af ugen. Eksempelvis er tirsdage tiltænkt som kvindernes aften, der kan nyde godt af fordele, som gratis drinks eller store rabatter. Derudover har mange restauranter, på fredage, all-you-can-eat-and-drink-brunch.

Drink på bord
Gade i Dubai i solnedgang

Weekend

I Danmark er vi vant til at weekenden dækker over lørdag og søndag. I De Forenede Arabiske Emirater dækker weekenden derimod over fredag og lørdag. Specielt fredag er  anderledes fra andre dage, da der bliver kaldt til fredagsbøn midt på dagen.

Dette betyder at metroen først begynder at køre efter kl. 10, og mange butikker har lukket midt på dagen, dog ikke i shopping centrene.

Torsdage og fredage aftenener er det muligt at opleve at barer og restauranter har flere besøgende end normalt.

Sikkerhed

De Forenede Arabiske Emirater er verdens 2. mest sikreste sted ifølge World Economic Forum. Dubai er en meget sikker by at færdes i, og gadetyveri er en sjældenhed. Det er sikkert at køre med taxa om aftenen og at gå alene rundt i de befærdede områder. De største farer i Dubai er hensynsløs kørsel, og køretøjer, der ignorerer fodgængere. Tjek altid en ekstra gang, inden du krydser vejen.

Dette betyder dog ikke at der ikke bør udvises forsigtighed. Det anbefales at opbevare ting som telefon og pung i forlommer på bukser eller i inderlommer på jakker. Opbevar kontanter fordelt i begge lommer og undgå at vise store bundter af sedler. 

Downtown Dubai
Arabisk valuta

Valuta

I Dubai anvendes valutaen dirham, forkortes AED. Kursen på AED er ca. 1 AED = 2,5 DKK. Det er muligt at betale med kreditkort i Dubai, der kan dog forekomme gebyrer, afhængigt af hvilken bank du er kunde hos. Tjek derfor op på dette inden afrejse. Der kan veksles til dirham i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst i landet. Det forekommer at kreditkort misbruges, derfor bør dit kreditkort aldrig overlades til andre, uden dit opsyn.

Kulturen i Dubai er meget forskellig fra den, vi er vant til i Danmark, og det kan være svært at huske alle forholdsregler. Med en forståelse af disse basale råd bliver din rejse dog uden bekymringer. 

Ønsker du at høre flere gode råd og praktisk information?

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 HOTELLER

10 STEDER AT GÅ I BYEN

GUIDE TIL DUBAI

Praktisk information om De Forenede Arabiske Emirater

Når du rejser ind i et andet land, bliver du underlagt dets regler og lovgivning. I De Forenede Arabiske Emirater er du dermed underlagt islamiske regler, som de følger meget strikt, da landet er et meget konservativt muslimsk land. Vi giver dig her praktisk information om De Forenende Arabiske Emirater og klæder dig ordentligt på til din rejse. 

Dette bør du være opmærksom på 

Medicin

Nogle former for medicin må ikke bringes ind i De Forenede Arabiske Emirater. Tager du medicin, er det derfor en god idé at undersøge, om det kan købes i landet, hvis du ikke må medbringe det hjemmefra. Kontakt evt. også din læge og få lavet et pillepas.

Hospitaler

Bevæger du dig uden for de store byer i landet, bør du være opmærksom på, at hospitalerne kan være af lav standard. I storbyerne er der dog privathospitaler af god kvalitet og er klart at foretrække.

Alkohol

Det er forbudt at drikke alkohol, men mange restauranter og barer har tilladelse til at sælge alkohol til deres gæster, som så gerne må drikke det på stedet. Bemærk dog at alle former for beruset adfærd er strafbart og der er ingen tolerance for alkohol i trafikken. Fører du et køretøj med en promille over 0,0 procent, er det strafbart.

Offentligheden

Når du agerer i offentligheden, er der visse ting, du bør tage hensyn til. Bl.a. høj musik og dans på offentlige steder er forbudt, og i offentlige bygninger er det forbudt at ryge.

Kvinde nyder drink og udsigt i Dubai
4 personer i Dubai

Giv ekstra opmærksomhed til regler om påklædning

Religiøse og hellige områder

Ved religiøse og hellige områder bør du være ekstra opmærksom på din påklædning og opførsel. Klæd dig respektfuld over for den lokale kultur på offentlige steder. Dvs. især kvinder bør ikke vise for meget hud. Dette gælder, både når du er på restaurant, i shopping centre, i offentlige bygninger m.m. Som gæst på det hotel du er booket ind på, håndhæves disse regler ikke i samme strenge omfang.

Påklædning som kvinde

Vær som kvinde tildækket fra skulder til knæ som minimum, når du befinder dig uden for turistområderne.

Konservativ påklædning

Det er strengt forbudt at være nøgen eller topløs på stranden og kan medføre fængsling eller udvisning af landet. Selvfølgelig må du godt være iklædt badetøj på stranden, men det er en god idé at klæde sig mere konservativt, selvom de fleste strande er turistområder.

Udvis Respekt

Fotografering

Undgå at fotografere kvinder eller familier uden tilladelse. Paladser, regeringsbygninger og militære anlæg er også ulovlige at fotografere.

Symboler og ledere

Udvis respekt for landet nationale symboler, dvs. ledere, flag eller andet lignende, der har stor betydning for befolkningen.

Ytring og sprogbrug

Respekt har generelt en stor betydning i De Forenede Arabiske Emirater og brug af bandeord, fornærmelser og krænkelser mod andre eller anden form for vulgært sprog tolereres ikke.

Myndighederne i landet har kontrol over adgangen til internettet og kan overvåge alt aktivitet på sociale medier. Vær opmærksom på, hvad du skriver og deler, da der er strenge regler for, hvad der må skrives og vises.

2 personer giver hånd
Par nyder udsigt i Dubai

Intimitet

Offentlige steder

På offentlige steder er det forbudt at kysse og kramme. Dette gælder både gifte og ugifte par. Det er dog stadig tilladt for gifte par at holde i hånden.

Forhold

Seksuelle forhold mellem mænd og kvinder, som ikke er gift med hinanden er ulovlige og kan medføre hård straf i form af bøde, fængsel eller udvisning af landet. Det er heller ikke tilladt for ugifte par at dele hotelværelse, og hoteller kan nægte disse par adgang og værelse. Skal to personer af forskelligt køn dele værelse, skal de være tæt i familie med hinanden, for at dette kan det lade sig gøre.

Homoseksualitet er ulovligt i landet, og man kan ligeledes, som ugifte heteroseksuelt par, tildeles hårde straffe af samme kaliber.

Dubais befolkning er meget religiøs, men det er samtidig også en meget moderne by, der er præget af mange turister, så der vil udvises forståelse, hvis regler ubevidst skulle blive overtrådt. Nøgleordet for en rejse til Dubai er respekt, og udviser du det, så skal du nok give et godt indtryk til de lokale. Husk som det vigtigste at nyd din rejse med dem, du holder af og oplev det fantastiske Dubai.

Ønsker du at høre flere råd til din rejse til Dubai. 

 

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 10 AKTIVITETER

TOP 5 MARKEDER

TOP 10 RESTAURANTER

Guide til Dubai – Transport

At finde vej og navigere rundt i Dubai kan være en udfordring, alt fra lufthavn til metro, bus og taxi. Her får du en samlet oversigt med tips til at komme rundt på den letteste måde.


Fly

Dubai har 3 lufthavne, der alle er muligheder at flyve til. Den mest kendte og brugte lufthavn er Dubai International Airport (DXB), som er hovedsæde for Emirates flyflåde. Dubai International Airport er inddelt i flere terminaler. Emirates benytter de nye moderne terminaler, mens andre flyselskaber anvender de mindre ekstravagante terminaler. Dubai International Airport ligger ca. 15 km uden for Dubai centrum.

Al Maktoum International Airport (DWC) er en af de nyere lufthavne, hvor der fortsat bliver udvidet. Planen er at Al Maktoum International Airport skal være en del af udviklingen af Dubai South. Når projektet står færdigt, vil det dække over et område på ca. 6,7 mio. km2, hvor der skal være ejendomme, underholdning- og shoppingcentre. Al Maktoum International Airport ligger ca. 40 km fra centrum af Dubai.

Den sidste mulighed er Sharjah International Airport. Der er ingen direkte fly fra Danmark, så det vil kræve en mellemlanding for at komme til lufthavnen. Lufthavnen bliver primært brugt til godstransport, men selskaber som Pegasus Airlines og Turkish Airlines benytter lufthavnen som flydestination. Lufthavnen ligger ca. 25 km uden for Dubai centrum.

Udsigt over Dubai fra fly
Metroen i Dubai

Metro

Metroen i Dubai har to linjer, den røde og den grønne, der begge er ideelle at benytte som besøgende. De kører fra Dubai International Airport og igennem byen, hvor de passerer de mest besøgte og travleste områder. Metroen er verdens største metro uden chauffør og har air condition, hvilket gør det behageligt at anvende metroen på meget varme dage. Afhængigt af ens besøg, kan du købe enkeltbilletter på stationerne, eller et Nol kort, som svarer til det danske rejsekort. Der sættes penge ind på Nol kortet, og det scannes ved hver rejse. Metroen kører både over og under jorden.

Bus

Busbilletter er billige, og det er en nem måde at komme rundt i byen på. Der kører busser til og fra alle lufthavnene, og de kører forbi alle de populære steder. Det er en god idé at tage en oversigt over buslinjerne i brug, så er man sikret at ankomme til de rigtige destinationer. Busserne kører hele døgnet rundt, men husk at buschaufførerne ikke tager imod kontanter. Derfor er det en god idé at have et Nol kort, hvis du vælger at benytte busserne.

Bus i Dubai
Duba Taxi skilt

Taxa

Ved at tage en taxa rundt i Dubai er du sikret at komme til det rette sted og næsten helt til døren. Da de fleste taxachauffører kommer fra Pakistan eller Indien, er det ikke sikkert, at de kender hver eneste gade i Dubai. Derfor er det en god idé at oplyse navnet på hotellet eller restauranten, samt hvilket område i Dubai, du ønsker at komme til. Et eksempel kunne være Hotel Intercontinental, Dubai Marina. Du kan stoppe en taxa på gaden eller få receptionen til at ringe efter en. I lufthavnen er der tydlige skilte til, hvor du kan finde en taxa.

Uber

Uber bruges mange steder i verden, og det er hyppigt anvendt i Dubai. Du kan derfor trygt tage en Uber rundt, og oftest er det billigere end taxa. Hvis du gerne vil have en luksusoplevelse, findes der chauffører, som kører rundt i Ferrari, Lamborghini eller Maserati.

Cykler i Dubai

Cykel

Det er muligt at udforske byen på cykel, og efterhånden kommer der flere og flere cykelstier rundt omkring i Dubai. Det er dog stadig ikke normalt at cykle i Dubai, så du skal være meget opmærksom på billister, når du færdes rundt på cykel. Hvis du tager uden for byen, er der bedre cykelmuligheder. Der er lavet en 86 km lang cykelrute i ørken, hvor der er rig mulighed for at tage en lang cykeltur.

Der er masser af muligheder og måder at komme rundt i Dubai på. Uanset hvad vil du altid kunne få et fantastisk syn af byen. Der er mange utrolige ting at se i Dubai og du vil selvfølgelig ikke gå glip af dem.

Ønsker du at høre mere om hvilke seværdigheder, du skal se i Dubai

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 HOTELLER

10 STEDER AT GÅ I BYEN

TOP 5 STRANDE

De 10 lækreste restauranter i Dubai

Skal du opleve kulturen og levemåden i Dubai, er en af de bedste måder igennem mad. Dubai byder på restauranter i alle prisklasser med mad fra hele verden. Der er noget for enhver smag, og her får du 10 af de lækreste restauranter.


1. Urban Bar & Kitchen

På denne restaurant og bar, er der noget for en hver smag. Urban Bar & Kitchen tilbyder et kæmpe udvalg af forskellige retter også med vegetarvenlige muligheder, serveret i en helt unik atmosfære. Du har mulighed for at side både inde og ude eller endda gribe til underholdningen og benytte karaokebåsen. Om du vil forkæle dine smagsløg med en god middag eller bare nyde et par lækre drinks, så kan Urban Bar & Kitchen opfylde dine behov. Et afslappet sted med service i top, mad og underholdning for enhver.

Restaurant og bar i Dubai
Indisk og kinesisk restaurant i Dubai

2. Grub Shack

Leder du efter Dubais bedste bud på traditionelle indiske retter og kinesisk streetfood? Gør dig selv en tjeneste og aflæg et visit hos Grub Shack. Her får du velsmagende og flotte anretninger, hvor de populære retter, du bør lade dig smage, er piri piri-kongerejerne og den indiske risret, biryani. Du har også mulighed for at udnytte udvalget af de vegetariske retter. Nyd dit måltid med tonerne fra livemusikken, og du vil forstå, hvorfor dette sted er et kæmpe hit hos de lokale.

3. That Place Café 

Med en exceptionel lokation lige ud til stranden i kystområdet, Jumeirah, er The Place Café det eminente sted at nyde sin mad. Ved du ikke, hvor du skal spise morgenmad, frokost eller aftensmad, så kan The Place Café tilbyde det hele. Stedet er især kendt for sine pandekager med bær og pistacie, der indgår i mange af deres retter ligesom deres friskbagte boller. Du får et luksuriøst måltid på en lækker lokation og et menukort med retter i alverdens retninger.

Hyggelig café i Dubai
elegant café i Dubai

4. Smart Café Restaurant

I Uptown Mirdif finder du restauranten Smat Café & Restaurant, der er præget af ren elegance. Skal du prøve emiraternes traditionelle retter, er dette sted med sin traditionelle arabiske stil og sin elegante indretning, det rette at besøge. Her kan du udforske nye smage, lokale specialiteter og indtage den gastronomiske oplevelse fra det arabiske køkken. Derudover har stedet også mere velkendte retter, som pastaretter og sandwichs, men udnyt muligheden for at prøve denne autentiske madoplevelse af Dubai.

5. Hot Palayok

I den ældre del af Dubai i distriktet Karama, finder du det helt store banquet-bord hos restauranten Hot Palayok. Her kan du gå ombord i en buffet med filippinske og asiatiske retter. Et utroligt populært sted, især for de filippiner, der er bosat i Dubai. Hver uge er der temaaftener på restauranten med f.eks. grillretter eller skaldyr på menukortet. Udover det kæmpe udvalg af kreative retter, hvor du får masser af smagsoplevelser for pengene, er der også et utroligt venligt personale, som yder en udsøgt service. Her kan du være sikker på god betjening og en lækker, kvalitetspræget madoplevelse.

Filippinsk og asiatisk restaurant i Dubai
Restaurant på Burj Al Arab

6. Nathan Outlaw Al Mahara

På Burj Al Arab finder du denne luksuriøse restaurant med specialitet i alt godt fra havet, hvor et enormt akvarie skaber rammerne for en tilbagelænet aften. Nathan Outlaw er kendt som en af de bedste steder at spise skaldyr og giver dig en unik og ekstraordinær aften. Her får du serveret retter, skabt af den britiske Michelin-kok, Nathan Outlaw, der med sin simple og smagfulde stil, giver dig en oplevelse af de fineste ingredienser. Herefter kan du nyde eksklusive cocktails i den friske luft ved et bord i gårdhaven på havnefronten.

7. Eauzone

Om dagen er tempoet sat ned og atmosfæren er i takt med det stille vand nedenunder, men om aftenen kommer det smukke og elegante udtryk til syne på Eauzone. Denne restaurant er placeret rundt om en pool, der er med til at give dig følelsen af at flyde på det gennemsigtige vand. Med en sti over vandet ind i entréen, kommer en imponerende stilet bar til syne. På dette billedskønne spot, kan du side udenfor under et marquee-telt i blå og hvide striber og nyde en af de mange luksuriøse retter, som stedet tilbyder. Slap af med en drink og nyd udsigten, for her er omgivelserne lige så fantastiske som maden.

Restaurant med pool i Dubai
Restaurant med fusionsmad i Dubai

8. Zheng He’s

Ved kajen i kanalen, der løber ud i Madinet Jumeirah resortet, ligger restauranten Zheng He’s, der specialiserer sig i fusionsmad. Her møder det moderne Vesten det gamle Kina i en lækker kreation, som de prisvindende kokke, der tilbereder retterne, er meget stole af. Her sidder du i simple, gamle og dog elegante omgivelser med en betagende udsigt til det rolige vand og de flotte både ved kajen. Prøv den udsøgte og smagsrige signaturret, beggar´s chicken, som er en fantastisk gammel kinesisk ret med restaurantens eget twist. Få en autentisk og banebrydende gastronomisk oplevelse i afslappende omgivelser med en smuk udsigt.

9. Thiptara

Vandets magi er betydningen af restauranten Thiptaras navn, som server skaldyr i ægte Bangkok-stil ved Palace Downtown Dubai. I denne fantastisk stilet restaurant kan du opleve det famøse thai køkken, som hylder de thailandske kulinariske traditioner. Du får intet mindre end friske retter med utrolige smage og kendetegn fra landets egne opskrifter. Oplev også nogle af de mange varianter af drinks og cocktails, som stedet tilbyder og prøv den lækre traditionelle thai ice tea. Den hyggelige stemning bringer behageligheden til et helt nyt niveau, som du ikke vil undgå at stifte bekendtskab med.

Restaurant ved Old Town Island i Dubai
Hotel restaurant med Buddha-statue i Dubai

10. Buddha-Bar Dubai

Betragtet vidt omkring, som en af de bedste steder at besøge i Dubai, er Buddha-Bar i Grosvenor House Hotel. Denne storslået restaurant har sit navn fra den mægtige Buddha statue, der skuer over dette betagende område. Her får du restaurant, bar og udendørs lounge med udsigt til det arabiske hav. Den unikke mad, som er fusion af sushi, kinesisk og thai, er Buddah-Bars varemærke og det, de er berømte for. Nyd også en drink, musikken og den fortrinlige atmosfære i restauranten, der tilsammen giver en helt eminent oplevelse.

Kombinationen af lækre retter og smukke udsigter er nærmest et varetegn for Dubais restauranter. Dubai er fascinerende, nytænkende og smukt. Vil du se flere fantastiske ting fra Dubai, så se bl.a. top 5 seværdigheder i Dubai. 

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 10 AKTIVITETER

TOP 5 MARKEDER

GUIDE TIL DUBAI

Top 10 budgetvenlige oplevelser i Dubai

Nøgleordene for Dubai er luksus, overdådigt og eksklusivt, men det betyder nødvendigvis ikke, at det skal blive en økonomisk udfordring at opleve og rejse rundt i byen. Her har du en samlet guide til budgetvenlige oplevelser i Dubai, hvor du kan opleve alle de populære seværdigheder uden at få røde tal på kontoen.


1. Oplev Dubai Fountain

Verdens største springvandsshow, der vises hver aften fra kl. 18, og frem til kl. 23 med 30 minutters mellemrum. Hvert show er anderledes, musikken varierer og lysshowet ændres. Se et af Dubai Fountains shows i skumringstiden, og kom i god tid for at få en eminent plads, f.eks. på broen mellem søerne. Du er garanteret et helt fantastisk og betagende show, og en usammenlignelig udsigt til Burj Khalifa.

2. Burj Khalifa

Verdens højeste fritstående bygning er en seværdighed, der skal opleves. Ønsker du at komme ind i bygningen og se udsigten fra observationsdækket, er prislejet mellem 300-500 kr. afhængigt af tidspunkt for bookning.
Alternativet til at se det storslået Burj Khalifa er fra andre skybarer rundt omkring i Dubai, der måske er i samme højde, men alligevel giver et udsøgt billedværdigt syn af bygningen. Et sted, med en glimrende udsigt til Burj Khalifa, er fra broen ved Dubai Mall, som også er turen til De Forende Arabiske Emirater værd at opleve.  

3. Dubai Creek

Dubai er en by bestående af meget høje og moderne bygninger og kan derfor være svær at forestille sig som den lille perlefiskerby, det var engang. En måde hvorpå man kan opleve Dubai, som det, det var før, er ved at tage en tur til Dubai Creek. Her ser du den ældre del af byen, hvor indbyggerne primært er fra Indien eller Pakistan, og bygningerne er mindre end dem der oftest ses Downtown Dubai. Du kan krydse floden ved at tage en dhow, og gå på opdagelse i de mange souks, som er på den anden side af floden. Ønsker du at købe noget i en souk, er der god mulighed for at forhandle om prisen, så vær ikke bange for at finde din indre kræmmer frem. Sælgerne er nærgående, men hverken pågående eller aggressive, så du kan trygt nyde en tur til Dubais ældre rødder og udforske dette spændende område, der er Dubai Creek.

Gammel fiskerby i Dubai
Kvinder shopper i Dubai

4. Oplev shoppingcentrerne 

Dubai har mere end 70 shoppingcentre, hvoraf Dubai Mall, Dubai Marina Mall og The Emirates Mall er de mest kendte. Butikkerne her indbyder til et liv i luksus, men i krogene finder du også billigere alternativer. At opleve Dubai Mall kan hurtigt blive en heldagsoplevelse, og det anbefales, at du sætter god tid af til en tur i et af disse centre. I The Emirates Mall finder du en indendørs skibakke med fem pister, så hvis varmen bliver for meget, så er det en god mulighed for at blive kølet ned.

5. Dubai Marina

I Dubai Marina er der en syv kilometer lang promenade som omkranser lystbådehavnen. Her kan du gå en tur og kigge på de spektakulære bygninger, der omgiver havnen og kigge på hotellerne, som ligger langs stien. På turen rundt i havnen kan man beundre alle de luksuriøse yachter, som lægger til og er fortøjet her. Blandt yachterne kan du også se bådene med restauranter ombord og eventuel booke en middag på havet. Fra havnen er der en kort gåtur ned til havet, hvor der er lejlighed til at spadsere en tur langs den 1 ½ kilometer lange gågade The Walk, der adskiller vejen fra havet.

Langs med The Walk ligger en masse hyggelige restauranter med mulighed for at nyde en cocktail, eller en middag. Om aftenen vil vejen langs The Walk være fyldt med de nyeste modeller inden for Ferrari, Lamborghini, Maserati og Porsche, som er slik for luksusøjet. 
For de eventyrlystne kan man zipline på en svævebane igennem Dubai Marina. Turen er én kilometer lang og starter i en højde på 170 meter, hvor den opnår en hastighed på 80 km/t. Om du er til en stille og rolig middag ved havnen eller hellere vil have fart over feltet med en smuk udsigt, får du med garanti en enestående oplevelse i Dubai Marina.

Dubai Marina om aftenen med lys
App til at finde aktiviteter

6. The Entertainer

Hvis du ønsker at spare penge under dit ophold i Dubai, er app’en, The Entertainer, en god måde at gøre det på. The Entertainer giver rabat på restauranter og oplevelser rundt omkring i Dubai. Der findes forskellige abonnementer af The Entertainer afhængigt af, hvor lang tid man skal være afsted, eller hvor mange besøg man regner med. Vælg det abonnement, der passer bedst til dig og få luksuriøse oplevelser uden at fortære økonomien. Den klassiske udgave, som inkluderer to-for-én tilbud på restauranter og oplevelser, koster ca. 350 kr. for et års abonnement. Tænk fornuftigt og spar penge på restaurantbesøg eller andet med The Entertainer.

7. Burj Al Arab

Det luksuriøse hotel, der ofte bliver omtalt som det syv-stjernet hotel. Bor du ikke på hotellet, er der ingen adgang til at komme indenfor, men der er heldigvis stadigvæk mulighed for at opleve hotellet på afstand. Tæt på hotellet ligger Kite Beach, der er en offentlig strand, hvor du har mulighed for at få nogle gode billeder, eller bare se Burj Al Arab tæt på. Hvis du befinder dig her omkring ved solnedgang, får du at se, hvordan Burj Al Arab bliver oplyst helt magisk i mørket.

Burj al Arab i Dubai
Tur rundt i Dubai

8. Walking tour of Dubai

Hvis du er frisk på en gåtur rundt i byen, så er der mulighed for at tage med på en Walking Tour of Downtown Dubai. Her passerer du alle de ikoniske steder og får samtidig en masse interessante informationer om, hvordan Dubai er blevet til den velkendte og luksuriøse by, som den er i dag. Selve turen er gratis, men det anbefales, at man giver drikkepenge til guiden, hvis turen har været en succesoplevelse.

9. The Dubai Frame

I Zabeel Park står The Dubai Frame også kaldet The Golden Frame. I 150 meters højde kan en gåtur nydes på små 93 meter, hvor opdelingen fra den gamle bydel og den nye bydel kommer til syne. Undervejs er en fortælling om udviklingen fra den lille fiskerby til en af de mest besøgte og travleste byer i verden. Placeringen i Zabeel Park er heller ikke tilfældig, da den tydeligt markerer, hvor den nye bydel starter.

Stor ramme i Dubai
Palmeøen i Dubai

10. Oplev Palm Jumeriah 

Dubai er bl.a. kendt for deres to kunstige palmeøer, som er tilgængelig via bus eller taxa. Her kan du gå en tur langs vandkanten, og beundre udsigten af Dubais centrum, hvor den berømte Burj Khalifa og andre høje bygninger tårner op. Dette er en god mulighed for at få byens pulserende liv lidt på afstand, og se byen fra et andet perspektiv.

Disse aktiviteter er helt fantastiske og behøver ikke koste dig en formue. Du kan opleve de mest populære steder i Dubai og samtidig have råd til at gå ud og more dig. Dette er selvfølgelig kun et udvalg, der er mange flere ting at opleve i Dubai.

Ønsker du forslag til de bedste aktiveter?

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 5 SEVÆRDIGHEDER

TOP 10 RESTAURANTER

GODT AT VIDE INDEN DIN REJSE

De 5 bedste hoteller i Dubai

Dubai har nogle af verdens mest luksuriøse hoteller. Her finder du restauranter højt oppe eller under vandet, utallige tennisbaner, golfbaner og endda helikopterlandingspladser. Vi har samlet en liste over nogle af de mest populære hoteller som helt klart er et besøg værd. Om du booker en overnatning eller afternoon tea er helt op til dig.


Burj Al Arab

Dette globale ikon for luksus er et varemærke for moderne innovativ arkitektur og er, med sin højde på 321 meter, et imponerende syn. Burj Al Arab tager begrebet luksus til et helt nyt niveau med infinty pools, menneskeskabte strande, exceptionel service og en placering på sin helt egen ø. Nyd en drink på Sky View Bar, med en beliggenhed 200 meter over havets overflade, eller køl dig selv af i det forfriskende vand på den private strand. Hvis du ikke skal køres til resortet i Rolls-Royce, så bliv fløjet dertil med stil i helikopter og gør din entré på hotellets egen landingsplads. Her finder du kun det bedste af det bedste fra det franske køkken og panoramaudsigt ud over Dubai og Den Persiske Golf. Et luksusophold i komplet topklasse.

Burj Al Arab fra toppen med udsigt
Panoramabillede af Atlantis The Palm

Atlantis The Palm

Et førsteklasses luksushotel med den bedste placering længst ude på palmeøen. Med omgivelser af 1,4 km kridhvide privatstrande, danner denne eksklusive bygning rammerne for det enorme akvarie The Lost Chambers Aquarium. Forkæl dig selv med et stort udvalg af restauranter, spaområder, shopping muligheder og 2 kæmpe pools. Priser er blevet vundet af flere af disse barer og restauranter ledt af kendte stjernekokke. Benyt det tilhørende dykkercenter eller tag en tur på tennisbanerne. Muligheder er mange, og her er miljø, service og kvalitet i absolut top.

Jumeirah Zabeel Saray

Inspireret af kejserpaladser fra den ottomanske æra og med havudsigt fra privat balkon, lever man som royale under et ophold på Jumeirah Zabeel Saray. Med en eksklusiv placering på spidsen af en af palmeøens blade, er der garanteret en oplevelse af overdådighed fra øverste hylde. Det luksuriøse hotel er præget af en 59 meter lang pool, fantastisk strandudsigt og 10 forskellige restauranter, der byder på kulinariske oplevelser fra hele verden. Udover den ottomanske inspiration har hotellets Talise Ottoman Spa, tre år i træk, vundet titlen som De Forenede Arabiske Emiraters bedste spa resort. På Jumeirah Zabeel Saray er der, kort sagt, alle muligheder for luksuriøs afslapning og nydelse i verdensklasse.

Jumeirah Zabeel Saray med pool
Pool og hotelbygninger Grand Hyatt Dubai

Grand Hyatt Dubai

I distriktet Bur Dubai, med beliggenhed tæt på det famøse markeder i souk-district, finder du det populære og luksuriøse hotel, Grand Hyatt Dubai. Et resort med en masse muligheder, især hvis du regner med at nyde dit ophold på selve hotellet, for her tager ekstravagancen og komforten dig under sine vinger i fornemmeste stil. Du finder et udvalg mellem hele 13 restauranter i topklasse med stjernekokke fra alle verdens hjørner. Slap af med en drink i hånden ved en af de 4 store pools eller udnyt det prisbelønnet spa- og fitness område, Ahasees Spa & Club. Forkæl dig selv på dette klassehotel af pragt og kreative omgivelser.

Habtoor Grand Resort

Omgivet af palmer, beliggenhed ned til Jumeirah Beach og en ekstraordinær udsigt over den berømte The Palm, tilbyder dette resort et væld af muligheder. Habtoor Grand Resort rummer ikke bare en infinity-pool, 2 kæmpe pools og et stort udvalg af aktiviteter, men også gourmetrestauranter, barer og spaområder med behandlinger af krop og sjæl. Få massage og gå i dampbad eller nyd udsigten over Den Persiske Golf og Ain Dubai i den dobbelt prisbelønnet club lounge. Med kun et stenkast væk fra de største seværdigheder og stormagasiner i Dubai, så har du alt, hvad der kan ønskes inden for rækkevidde på Habtoor Grand Resort.

Habtoor Grand Resort og strand

Kunne du tænke dig at bo på en eller flere af overstående hoteller? 

Klik her for at komme til hoteloversigten. 

Find mere inspiration til din rejse

TOP 10 AKTIVITETER

TOP 5 SEVÆRDIGHEDER

GODT AT VIDE INDEN DIN REJSE

Få hjælp af en rejsekonsulent

Fortæl os om jeres ønsker og få hjælp fra en professionel rejsekonsulent.Angiv så vidt muligt gerne datoer, antal personer og ønsker, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.