solnedgang over dubai

Top 10 aktiviteter i Dubai


I Dubai finder du utallige af imponerede steder og banebrydende aktiviteter. Der er så mange ting at opleve i denne storslået by, så hvor skal du starte? Her får du de 10 aktiviteter i Dubai, som vi anbefaler dig at opleve på din rejse til byen, hvor alting er større og smartere.


 

Mall of the Emirates 

”Verden første shopping resort” er, hvad Mall of the Emirates, med god grund, kalder sig, siden de åbnede op i 2005. Her finder du intet mindre end 630 butikker, mere end 100 restauranter, rækkevis af modehuse, hoteller, forlystelser, og du kan endda prøve dine evner af på alpin ski i centerets eget alpinanlæg, Ski Dubai. Dette luksuriøse kompleks har tilmed sin egen metrostation, som du kan tage metroen direkte til. I centeret ligger også et non-profit-center for kultur og kunst, kaldet Dubai Community Theatre and Arts Centre (DUCTAC). Her kan du finde et teater i to etager med øvelokaler, musikskole, bibliotek og et kunstcenter i et areal af 7.000 kvadratmeter. Her er muligheder for enhver og rigeligt af dem. Du løber ikke tør for aktiviteter foreløbig, når du er i Mall of the Emirates.

storcenter i dubai
Pingvin i mall of the emirates

Ski Dubai

Kan du godt lide at stå på ski, men foretrækker også en drink i varmen bagefter? I Dubai har du muligheden for at kombinere begge. Når du befinder dig i Mall of the Emirates, finder du alpinanlægget, Ski Dubai. Her har du muligheden for at prøve 5 kunstige pister i minus 4 grader, som dækker 22.500 kvadratmeter. Prøv en af verdens højeste tovbaner i Snow Bullet eller kast dig ud på en af pisterne, hvor du også kan få et kursus i slalom og snowboard. Udover skiløb, rummer Ski Dubai også nuttede pingviner, som du kan træne sammen en medarbejder eller endda svømme sammen med. I dette koncentreret vinterparadis, kan du give dig i kast med stort set alt, hvad en skitur bør indeholde. 

 Førsteklasses Golfbaner

Jumeirah Golf Estates, som er vært for Race to Dubai, der er en meget prestigefyldt golfturnering, har bidraget De Forenede Arabiske Emirater en høj international status inden for golfdestinationer. Meget hurtigt har landet etableret førsterangs golfbaner, som i høj grad er foretrukket af rejsende golfentusiaster. Utroligt spektakulære og vedligeholdte golfbaner har hjemsted på de 22 golfklubber, som er i hele landet med hovedsageligt flest i Dubai og Abu Dhabi. Du bliver budt, med et utroligt højt serviceniveau, ind på førsteklasses greens med en pris, der varierer efter sæson. I vintersæsonen ligger prisen på omkring de 1.000 kr., hvor sommersæsonen, med den høje varme, kan give dig den enestående oplevelse for den halve pris. Uanset hvad, bør du prøve at slå et par bolde på en af de mest prestigefyldte internationale golfbaner.

golf i dubai
museum i dubai

Dubai Museum

For at få hele succeshistorien om hvordan den enestående by, Dubai, som vi kender den i dag, blev til, bør du tage på det fascinerende Dubai Museum. Du finder det I Dubais ældste bevarede bygning, Al Fahidi Fort, som menes at være eksisterende helt tilbage fra 1787. Her har du chancen for at dykke ned i historien om vendepunktet for en af de hurtigste ekspansioner i De Forenede Arabiske Emirater. Oplev interessante udstillinger af bl.a. udgravninger, rest og fund fra fortiden, som fortæller om det arabiske folks liv før olien vendte tilværelsen 180 grader. Oplev den autentiske fortælling om, hvordan livet i Dubai var førhen, og hvordan det blev til, hvad det er i dag.

Helikopter over Dubai 

Brænder du for at få det mest magiske og majestætiske syn over Dubai? Det bliver ikke mere unikt og betagende end at få en tur i helikopter hen over Palm Jumeirah og betragte den udsøgte arkitektur, som breder sig for øjnene af dig. I fugleperspektiv får du et fremragende overblik over de mest kendte seværdigheder, Atlantis The Palm, Burj Al Arab, Burj Khalifa m.m. Du kan tage med på en af disse ekstraordinære ture fra flere steder, hvor de fleste afgange er fra Helidubais helikopterlandingsplads ved Dubai Festival City. Gå i luften og få et mindeværdigt blik over Den Persiske Bugt sammen med resten af Dubais blændende kreationer. 

helikopterudsigt over the palm I dubai
flamingoer bader i vand i dubai

Flamingo Beach Resort

Omgivet af en tropisk have, der udmunder i sin egen strand, ligger Flamingo Beach Resort, som byder på en mageløs udsigt over Mangroveøerne. Her kan du give dig i kast med mange vandaktiviteter, såsom snorkling, krabbejagt og arrangeret ture, hvor du kommer tæt på de flamingoer, der bebor området. Som gæst på Flamingo Beach Resort er du garanteret en formidabel udsigt over lagune, Mangroveøerne og pool ude i horisonten.  

Ørkensafari 

Udnyt de mange tilbud, der er til at komme på ørkensafari i Dubais landskab. Lær om den arabiske ørkenkultur, få en tur ud til en oase og prøv sandboarding. Derudover kan du bruge lejligheden til at ride på kameler eller køre gennem ørkenen på en quadbike og beundre den guddommeligt smukke solnedgang, der lægger sig ned i sandet. Dette er den ideelle oplevelse for kulturelskeren med masser af spændende aktiviteter og interessante fortællinger om Dubai.

ørkensafari i dubai
både i dubai marina

Sejlture fra Dubai Marina

Tag ud på havet og få et helt nyt syn på byen og de mange seværdigheder, der blomstrer ved kysterne. Fra Dubai Marina, kan du tage på spændende sejlture med speedbåd eller rundfartskanalbåd rundt til Dubais verdensberømte vartegn. Tag afsted om dagen eller om aftenen og tag billeder af de mærkværdige seværdigheder fra havet af. Udover en tur i speedbåd, kan du også udnytte den mere luksuriøse tilgang og gå ombord på en yacht. Få en tilbagelænet og afslappende tur med gourmetmad og nyd det elegante syn af Dubai.

Ain Dubai

Ikke langt fra Dubai Marina, kan du få en helt spektakulær oplevelse med den smukkeste udsigt til varemærker som Burj Khalifa og Palm Jumeirah. Tag turen op i verdens største pariserhjul, Ain Dubai, der med sine 190,5 meter overgår London Eye på 135 meter og giver en usammenlignelig udsigt over de andre pragtige seværdigheder, byen rummer. Tæt ved pariserhjulet finder du også butikker og restauranter, som du kan aflægge et visit før eller efter en tur i denne imponerende konstruktion. 

Dubai Eye med Burj Al Arab
kamelvæddeløb i dubai

Kamelvæddeløb – Al Marmoom

I sæsonen fra oktober til april, har du muligheden for at opleve den spektakulære kamelvæddeløbsbane i Dubai, som er den største i De Forenede Arabiske Emirater. Al Marmoom Camel Racetrack er vært for disse populære væddeløb, hvor Dubai Camel Racing Club også hører til. Oplev de robotstyret jockeys, som styres fra sidelinjen af folk kørende i biller ved siden af den velbesøgte bane, der kun ligger en halv times kørsel fra Dubai. Der er mulighed for at vinde tusinder af dirhams og i nogle tilfælde kan man endda vinde en luksusbil som præmie. Du må ikke gå glip af dette unikke og yderst fascinerende koncept, der afholdes tidlig morgen, fredag og lørdag.

Vi håber, at dette kunne give dig nogle idéer til, hvad du skal opleve på din rejse til Dubai. 

Ønsker du forslag til budgetvenlige oplevelser?

Find mere inspiration til din rejse

TOP 5 MARKEDER

TOP 5 SEVÆRDIGHEDER

TOP 5 HOTELLER

Få hjælp af en rejsekonsulent

Fortæl os om jeres ønsker og få hjælp fra en professionel rejsekonsulent.Angiv så vidt muligt gerne datoer, antal personer og ønsker, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.