Restaurant på Burj Al Arab

De 10 lækreste restauranter i Dubai

Skal du opleve kulturen og levemåden i Dubai, er en af de bedste måder igennem mad. Dubai byder på restauranter i alle prisklasser med mad fra hele verden. Der er noget for enhver smag, og her får du 10 af de lækreste restauranter.


1. Urban Bar & Kitchen

På denne restaurant og bar, er der noget for en hver smag. Urban Bar & Kitchen tilbyder et kæmpe udvalg af forskellige retter også med vegetarvenlige muligheder, serveret i en helt unik atmosfære. Du har mulighed for at side både inde og ude eller endda gribe til underholdningen og benytte karaokebåsen. Om du vil forkæle dine smagsløg med en god middag eller bare nyde et par lækre drinks, så kan Urban Bar & Kitchen opfylde dine behov. Et afslappet sted med service i top, mad og underholdning for enhver.

Restaurant og bar i Dubai
Indisk og kinesisk restaurant i Dubai

2. Grub Shack

Leder du efter Dubais bedste bud på traditionelle indiske retter og kinesisk streetfood? Gør dig selv en tjeneste og aflæg et visit hos Grub Shack. Her får du velsmagende og flotte anretninger, hvor de populære retter, du bør lade dig smage, er piri piri-kongerejerne og den indiske risret, biryani. Du har også mulighed for at udnytte udvalget af de vegetariske retter. Nyd dit måltid med tonerne fra livemusikken, og du vil forstå, hvorfor dette sted er et kæmpe hit hos de lokale.

3. That Place Café 

Med en exceptionel lokation lige ud til stranden i kystområdet, Jumeirah, er The Place Café det eminente sted at nyde sin mad. Ved du ikke, hvor du skal spise morgenmad, frokost eller aftensmad, så kan The Place Café tilbyde det hele. Stedet er især kendt for sine pandekager med bær og pistacie, der indgår i mange af deres retter ligesom deres friskbagte boller. Du får et luksuriøst måltid på en lækker lokation og et menukort med retter i alverdens retninger.

Hyggelig café i Dubai
elegant café i Dubai

4. Smart Café Restaurant

I Uptown Mirdif finder du restauranten Smat Café & Restaurant, der er præget af ren elegance. Skal du prøve emiraternes traditionelle retter, er dette sted med sin traditionelle arabiske stil og sin elegante indretning, det rette at besøge. Her kan du udforske nye smage, lokale specialiteter og indtage den gastronomiske oplevelse fra det arabiske køkken. Derudover har stedet også mere velkendte retter, som pastaretter og sandwichs, men udnyt muligheden for at prøve denne autentiske madoplevelse af Dubai.

5. Hot Palayok

I den ældre del af Dubai i distriktet Karama, finder du det helt store banquet-bord hos restauranten Hot Palayok. Her kan du gå ombord i en buffet med filippinske og asiatiske retter. Et utroligt populært sted, især for de filippiner, der er bosat i Dubai. Hver uge er der temaaftener på restauranten med f.eks. grillretter eller skaldyr på menukortet. Udover det kæmpe udvalg af kreative retter, hvor du får masser af smagsoplevelser for pengene, er der også et utroligt venligt personale, som yder en udsøgt service. Her kan du være sikker på god betjening og en lækker, kvalitetspræget madoplevelse.

Filippinsk og asiatisk restaurant i Dubai
Restaurant på Burj Al Arab

6. Nathan Outlaw Al Mahara

På Burj Al Arab finder du denne luksuriøse restaurant med specialitet i alt godt fra havet, hvor et enormt akvarie skaber rammerne for en tilbagelænet aften. Nathan Outlaw er kendt som en af de bedste steder at spise skaldyr og giver dig en unik og ekstraordinær aften. Her får du serveret retter, skabt af den britiske Michelin-kok, Nathan Outlaw, der med sin simple og smagfulde stil, giver dig en oplevelse af de fineste ingredienser. Herefter kan du nyde eksklusive cocktails i den friske luft ved et bord i gårdhaven på havnefronten.

7. Eauzone

Om dagen er tempoet sat ned og atmosfæren er i takt med det stille vand nedenunder, men om aftenen kommer det smukke og elegante udtryk til syne på Eauzone. Denne restaurant er placeret rundt om en pool, der er med til at give dig følelsen af at flyde på det gennemsigtige vand. Med en sti over vandet ind i entréen, kommer en imponerende stilet bar til syne. På dette billedskønne spot, kan du side udenfor under et marquee-telt i blå og hvide striber og nyde en af de mange luksuriøse retter, som stedet tilbyder. Slap af med en drink og nyd udsigten, for her er omgivelserne lige så fantastiske som maden.

Restaurant med pool i Dubai
Restaurant med fusionsmad i Dubai

8. Zheng He’s

Ved kajen i kanalen, der løber ud i Madinet Jumeirah resortet, ligger restauranten Zheng He’s, der specialiserer sig i fusionsmad. Her møder det moderne Vesten det gamle Kina i en lækker kreation, som de prisvindende kokke, der tilbereder retterne, er meget stole af. Her sidder du i simple, gamle og dog elegante omgivelser med en betagende udsigt til det rolige vand og de flotte både ved kajen. Prøv den udsøgte og smagsrige signaturret, beggar´s chicken, som er en fantastisk gammel kinesisk ret med restaurantens eget twist. Få en autentisk og banebrydende gastronomisk oplevelse i afslappende omgivelser med en smuk udsigt.

9. Thiptara

Vandets magi er betydningen af restauranten Thiptaras navn, som server skaldyr i ægte Bangkok-stil ved Palace Downtown Dubai. I denne fantastisk stilet restaurant kan du opleve det famøse thai køkken, som hylder de thailandske kulinariske traditioner. Du får intet mindre end friske retter med utrolige smage og kendetegn fra landets egne opskrifter. Oplev også nogle af de mange varianter af drinks og cocktails, som stedet tilbyder og prøv den lækre traditionelle thai ice tea. Den hyggelige stemning bringer behageligheden til et helt nyt niveau, som du ikke vil undgå at stifte bekendtskab med.

Restaurant ved Old Town Island i Dubai
Hotel restaurant med Buddha-statue i Dubai

10. Buddha-Bar Dubai

Betragtet vidt omkring, som en af de bedste steder at besøge i Dubai, er Buddha-Bar i Grosvenor House Hotel. Denne storslået restaurant har sit navn fra den mægtige Buddha statue, der skuer over dette betagende område. Her får du restaurant, bar og udendørs lounge med udsigt til det arabiske hav. Den unikke mad, som er fusion af sushi, kinesisk og thai, er Buddah-Bars varemærke og det, de er berømte for. Nyd også en drink, musikken og den fortrinlige atmosfære i restauranten, der tilsammen giver en helt eminent oplevelse.

Kombinationen af lækre retter og smukke udsigter er nærmest et varetegn for Dubais restauranter. Dubai er fascinerende, nytænkende og smukt. Vil du se flere fantastiske ting fra Dubai, så se bl.a. top 5 seværdigheder i Dubai. 

Find mere Inspiration til din rejse

TOP 10 AKTIVITETER

TOP 5 MARKEDER

GUIDE TIL DUBAI

Få hjælp af en rejsekonsulent

Fortæl os om jeres ønsker og få hjælp fra en professionel rejsekonsulent.Angiv så vidt muligt gerne datoer, antal personer og ønsker, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.